tirsdag den 10. april 2012

Farvel Balou

I dag har jeg sendt Balou på hans sidste rejse over regnbuebroen. Han blev næsten 14 år og var gammel og slidt. Han blev mere og mere dement og havde svært ved at finde rundt hvis han ikke var meget kendt og da han også næsten var døv, kunne vi ikke kalde på ham. Stod han med ryggen til os kunne han ikke finde os og gik bare den vej han tilfældigvis vendte. Han blev meget klæbende og utryg, men han var en glad hund til det sidste og det er sådan jeg altid vil huske ham - en hund til fest og farver.
Billedet nedenfor er taget sidste sommer, hvor han var 13 år gammel.
Han har altid elsket vand og at løbe langs stranden eller bade var hans ynglingsbeskæftigelse. Her er vi ved Vesterhavet, men også herhjemme ved Nakskov Fjord var strandturen et hit uanset vejret.
Balou var ikke den store arbejds border collie, han ville gerne lave noget bare det ikke var for længe ad gangen, men han opnåede alligevel en del gode resultater. Fri ved fod var han ynglingsøvelse og derfor prøvede vi heelword to music og endte med at rykke op i HTM2.
Han var glad for lydighed og sluttede i LP2. Han blev klubmester i border collieklubben i 2007.
Rally-lydighed syntes han var sjovt og han blev rally champion i 2010, 12 år gammel og deltog i championklassen en del gange med fine resultater.
I oktober 2011 blev han kvalificeret til DcH's DM rally cup og blev nr. 3. En dejlig måde at slutte en lang konkurrence karriere.
Han løb også lidt agility, men var bedst med andre handlere en mig og i 2009 blev han klubmester i senior klassen i DcH Maribo med hans ynglingshandler Natasha.
Tak for mange dejlige år sammen, du vil altid blive husket som en anderledes men sjov border collie.
God rejse Balou og hils alle de andre hunde på den anden side af regnbuebroen.

1 kommentar:

  1. Det gør mig ondt Anni, han må efterlade et stort tomrum:-( Men sikke et fantastisk og langt liv han har haft hos dig, I har haft mange oplevelser sammen.

    God rejse Balou.

    Kh Vicky

    SvarSlet