mandag den 31. oktober 2011

Duchesse klubmester

Lørdag og søndag deltog vi i klubmesterskab i DcH lydighed klasse C.

Lørdag var det i Maribo, hvor vi startede med morgenmad og hygge. Det var meningen C-klassen skulle starte kl. 10.30, men den blev 12 inden dommerne var færdige med B og A hundene.


Duchesse skulle starte som nr. 1 og var klar og på dupperne efter den lange ventetid. Vi startede med sit og spring og 2 x 10 point. Dejligt at starte med en succes, det giver nu mod på tanden. Bagefter lineføring, stå og apport. Hun gik fint i lineføring, men var meget obs på dommeren, når vi var nede at vende, hvor han stod - det gav 9.4, så rigtig pænt. I ståøvelsen trippede hun lidt og fik 9,5. Så blev det apportøvelsen, hvilket absolut ikke er hendes favorit og jeg havde glemt hendes egen apport i Greve, så jeg måtte købe en ny, som hun syntes var alt for tyk og tung selvom den var lille. Hun knaldapporterede men kom pænt med den - 8,5, hvilket var helt OK.


De 2 næste øvelser var dæk og feltsøg. Dæk er normalt ikke noget problem og så kun i 30 sekunder, troede jeg, men finken ville ikke ligge i det våde, høje græs, så hun rejste sig efter 17 sekunder og så mistede i også indkaldet - surt og kun 2 point. Feltsøg bryder hun sig ikke om - højt græs, fremmed genstand og så skal man oven i købet hente den, bvadr. Hun fandt den ikke og fik kun 2,5 for søget, da hun blev ved at gå ud af feltet.


Sidste øvelse var rundering og det plejer hun at synes er sjovt, men hun løb den forkerte vej og fandt ikke figurenten - altså et 0 og vi sluttede med 85,5 point. Ikke noget at prale af men det gav god konkurrencetræning og vi havde en hyggelig dag, som sluttede i klubhuset med en dejlig karryret og præmieoverrækkelse.



Søndag var det så i Nakskov og her startede vi kl. 10.30 som planlagt og vi tog alle øvelserne undtagen feltet, som alle tog til sidst.
Også her startede vi med spring og et 10-tal. I lineføringen var jeg opmærksom på at få hende med i vendingerne og sørme om vi ikke endte med endnu et 10-tal. Sejt, men måske var dommeren bare gavmild - nej for da jeg senere så de andres resultater var der blevet givet mellem 2 og 6,5, så hun var klart den bedste - seje tøs.


Sit og Stå gav 2 stk 10-taller, men igen synes hun ikke om at ligge i vådt græs selvom hun denne gang lå 25 sekunder ØV så tæt på. Nå nu ved vi da hvad vi skal træne på VÅDT græs. Vi fik 6 point.

Apportøvelsen var både god og dårlig. For første gang blev hun siddende da jeg kastede apporten, men skulle absolut smide den og klø sig ved halsbåndet, nå træerne vokser ikke ind i himlen - 5 point.


Runderingen var bare helt perfekt. Lige og lynhurtigt udløb og masser af gøen hos figuranten. Yes og som dommeren sagde: "Så kan de lære det, kan de". 10 point og dagens bedste rundering.


Nu manglede vi kun feltet og de andre hunde havde ikke fundet genstanden (en handske), så jeg regnede ikke med noget, men havde også været rigtig godt tilfreds med hendes indsats. Men sørme om hun ikke fandt og YES hun kom også med den. Godt nok smed hun den, så jeg måtte samle op, men en stor succes for os. 10 point for søget og 7,5 for genstanden.



Så var der bare resultaterne tilbage og vi endte med 129 point ud af 150 og blev klubmester foran nr. 2 med 94 point. Også her sluttede vi med en gryderet og hygge.

tirsdag den 18. oktober 2011

DcH's Rally DM cup 15. oktober 2011



I lørdags var vi til rally DM i DcH Brenderup. Et meget velfungerende arrangement i fantastisk vejr. Jeg havde været lidt nervøs for at ville blive "nat" inden vi var færdige, da vi først skulle starte kl. 14, men vi var færdige lidt over 17, så vi havde god til at lufte af og nå den sidste færge kl. 19. Dejligt vi ikke skulle den lange vej over broen og køre godt 100 km ekstra.


Færgen Tårs-Spodsbjerg er ved at lægge til. 3 kvarter i dejligt vejr på dækket i midten oktober - skønt.
Flagene var hejst, da vi kom til en festlig dag.

Banebygning. Vi var spændte på hvad dommerne havde fundet på til os. Om formiddagen havde der været dommerseminar, og alle dommerne skulle komme med en bane, der skulle godkendes og så blev der trukket lod om hvilke to baner, der skulle bruges. Iben Pedersen og Lars Larsen blev de to heldige som dommere.

Vi blev delt i 2 hold, og os der havde flere hunde var på den samme bane med alle hundene, så vi kun skulle huske 1 bane ad gangen. Det fungerede super godt.
Duchesse på den første bane. Det kneb lidt med koncentrationen, der var så mange andre ting hun også lige skulle følge med i.
Cheri på den første bane. Dobbeltspring til venstre, hunden skulle den korte vej og handleren den lange, de var tæt på bane båndet og de skulle nå på plads efter 2. spring inden næste øvelse men IKKE mellem springene. Puuuha det var svært med en agilityhund, men det skulle vise sig at blive meget sværere på den næste bane. Artige gamle Balou på den første bane. Flot fri ved fod og dejlig fokuseret.


Den første bane havde nogle svære momenter, bl.a. dobbeltspringet, men den havde et fint flow. Desværre var der et eller andet der duftede fantastisk i starten og på den første langside, ikke kun for mine hunde, men for rigtig mange af deltagerne, så det har helt sikkert kostet en del point, men ens for alle.Banegennemgang på begge baner. Nu skal vi prøve kræfter med Ibens bane. Den er væsentlig sværere end den første, og der var da også nogle stykker der fik IB. Hovedsagentlig fordi hundene tog springene eller tunnelen, når de ikke skulle. Men sværhedsgraden var meget høj med nogle af de rigtig svære øvelser fra ekspert og championklassen.


Endnu er der ikke så mange DcH hunde der har nået hverken ekspert- eller championklassen, så det resulterede også i den del lave point. Man kan diskutere om det er rimeligt at begynder og øvede hunde skal kunne de mange svære øvelser eller åben klasse kun er for "elite" hundene.
Det svarer vel lidt til at C-hundene (kl.1) også skulle kunne lave en eliterundering. Sammenligner man med agility, hvor man også udtages i en åben klasse, så svarer denne åben klasse til kl. 2 og ikke til klasse 3.


Dommerne gør også en dyd af at gøre den åbne klasse så svært så muligt for, som en af dommerne sagde: " Vi skal jo finde de bedste hunde til DM". Men det gør man vel under alle omstændigheder, uden at tage modet fra begynder- og øvede hunde.


Jeg er klar mor, siger Balou. Dette er han definitivt sidste rally konkurrence, så det var lidt vemodigt at skulle starte, og det var lige før jeg fik tårer i øjnene, men heldigvis skulle vi være på fra starten, så jeg fik tankerne på Balou og banen. Flot over springet uden nogen problemer. Højre handling er heller ikke noget problem for en gammel HTM-hund (Healwork to music).Balou finder en godbid på banen - ikke acceptabelt og noget sjusk af den, der har haft guffere med og ikke sørget for at de bliver i lommen. Heldigvis trækker dommeren ikke for det - Tak for det :-) "Hunden foran stå og bakke 3 hundelænger". En af vores svære øvelser, men idag klarede Balou det fint og endda også lige bagud.
Gamle Balou på 13½ år kan stadig gå en flot fri ved fod og synes det er fedt. Desværre kniber det med "sit" og der var rigtig mange dobbeltsit, så det kneb med den gamle ben til sidst, men ellers havde han en dejlig dag. Altid glade Balou :-)"Back" Cheri. På denne bane var der også et dobbeltspring, dog ikke så svært som på den første bane.
"Går jeg ikke fint mor?" Hun kan godt når hun vil, men vi skal træne lidt mere på starten, da hun ofte er lidt ukoncentreret de første 4-5 øvelser.
Venstre spiral og fristende 8-tal tæt på hinanden og meget tæt på tunnellen, men vi klarede det. Duchesse var sidste hund og endnu havde det gået fint med dem alle sammen, men sådan skulle det ikke blive ved. Her sidder hun dog meget fint og opmærksomt. Jeg skulle virkelig arbejde for at holde hendes opmærksomhed og snakke opmuntrende hele tiden, for hun havde meget travlt med hvad der foregik udenfor banen og blev også lidt utryg ved en pige der løb forbi, og en der tog sit telt ned. Det er virkelig noget vi skal arbejde med. Håber der er nogen, der vil være forstyrrelser, da det jo er en af de ting vi ikke kan træne alene. Men her fejler selvtilliden ikke noget. Halen - eller skal vi kalde den flaskerenseren - lige i vejret. Ja hun har tabt al sin pels, så der var flere, der troede hun var en hvalp, men den kommer forhåbentlig igen, så hun kan holde varmen til vinter. Ellers må hun omregistreres som korthårsheltie :-). Vi kæmpede os igennem det fristende 8-tal, men det var ikke så fristende som tunnellen, som hun tog inden vi var færdige med 8-tallet og vi fik derfor en disk - ØV. Ikke at det har kostet os en placering, for vi har fået mange fradrag for stop og uopmærksomhed, men surt alligevel på næstsidste øvelse. Vi har trænet rigtig meget med tunnel liggende som trækplaster uden at skulle tage den og den plejer ikke være noget problem, men en gang skal jo være den første, men behøvede det lige være til DM? Så blev der tid til at pakke sammen inden, det var præmieoverrækkelse. Balou blev nr. 3, Cheri nr. 4 og Duchesse nr. 15, da hun jo kun havde en bane der talte. En super dejlig måde at slutte Balous lange konkurrenceliv.
Der var blomster, diplom og bånd til alle deltagere og pokaler, foder og legetøj til de 3 bedste. Tak til DcH Brenderup for en super god dag og Lene Bentzen for alle de mange billeder. Du kan se flere på http://rally.dch-humlebaek.dk/#home Der er billeder at samtlige hunde og meget mere.

mandag den 3. oktober 2011

Kursus med Sini Eriksson

I går var Duchesse og jeg i Næstved på kursus med finske Sini, hvor hovedtemaet var motivation. Sini er på den finske landshold i dogdancing og har selv en sheltie, som altid er topmotiveret, så jeg glædede mig rigtig meget.

Første halvdel af dagen var for begyndere og anden halvdel for de mere øvede. Vi havde meldt os som begynder, men endte på det øvede hold. Det gik fint alligevel og man fik jo alle guldkornene med fra begynderne også, da man deltog hele dagen, enten som tilskuer eller som aktiv deltager.

Sini havde flere belønningsmetoder. En af dem var en strømpe med bløde godbidder i, som blev smattet ud i strømpen, for at dufte dejligt. Jeg prøvede med Duchesse og sørme om hun ikke ville lege lidt med den, men det der ophidsede hende mest, var når jeg også klappede hende på siden og ligesom skubbede hende væk mens jeg hev i strømpen. Super, måske kan hun lege lidt som belønning.


Sini lagde en masse legetøj og godbidder ud på gulvet og så skulle vi prøve at holde hundens fokus mens vi gik forbi og lavede nogle små tricks. Det var svært, da Duchesse meget nemt bliver distraheret. Det lykkedes rigtig fint og hun fik en masse ros og belønning.


Her viser Sini med Sonic, hvordna hun hidser ham op inden han sendes rundt om flasken i fuld fart og på tilbagevejen skal han så udføre en øvelse også i fuld fart. Igen glæde og motivation og ikke mindst fokus på føreren og hvad man bliver bedt om.



Her prøver Duchesse med en spand. Hun er god til det, altså når hun ikke lige skal se hvad naboen laver :-). Det er nok hendes største problem - at holde fokus på opgaven, når der er forstyrelser, uanset om det er lydighed, tricks eller agility. Og det er jo svært at træne herhjemme, så vi prøver at komme så mange forskellige steder vi kan med så mange forskellig forstyrelse som muligt.

Bagefter skulle vi lave nogle forskellige tricks og prøve at sætte 2 øvelser sammen efter eget valg, så det blev een øvelse. Alle viste deres forslag og alle fik individuelle kommentarer og kritik. Super dejligt. Vi valgt 8 tal og gå rundt om mig samt bakke og tvist begge veje. Hun var efterhånden ved at være træt, så jeg valgte noget nemt, for at hun kunne få succes.

Et super godt kursus med megen inspiration til at arbejde videre med.