torsdag den 3. november 2011

Velkommen Nougat

Fæhundens Nougat er flyttet hjem til os. Balou er ved at være en meget gammel herre og jeg kan ikke forestille mig ikke at have en border collie, så jeg har i et stykke tid kigget efter en "genbrugs" border.


Hun har boet her siden i torsdags og er faldet rigtig godt til i flokken og er katten inde kan vi altid se hvor den er, for Nougat kan ligge og kigge på den længe. Katten er fuldstændig ligeglad, men Duchesse synes nu Frederik er hendes kat, for de har sovet og leget sammen siden hun var 8 uger. Den største udfordring lige nu er at gøre hende forståelig at man gerne må bruge hundelemmen uden at få lov først.

Nougat kan en masse tricks, alm lydighed, kan hyrde lidt og har lært en smule agility. Nu skal
jeg så bare finde ud hvilke kommandoer man bruger, hvilket har givet nogle sjove situationer, når jeg siger det jeg plejer og hun laver noget helt andet :-). Vi har været ude og træne fremad på agilitybanen og jeg har sat alleen op til slalom. 2 on - 2 off på feltet har hun helt styr på så det er da en god begyndelse.
Vi har også trænet lidt rally og her var det så lige jeg fik mig et par grin, når hun gjorde noget helt andet end jeg forventede.

Min fuchsia blomstrer helt vildt flot her i november og har gjort det siden jeg købte den i maj måned, men det er selvfølgelig slut ved den første smule frost, for jeg har ikke tålmodighed til at gemme og nusse den vinteren over.





1 kommentar:

  1. Tillykke med den nye hund, jeg hørte det i dag, at du havde fået hende. Glæder mig til at se hende og se dig og Duchesse i Vissenbjerg :-)

    SvarSlet