Vi kunne ønske individuelle tricks, så jeg valgte at Duchesse skulle lære at hoppe op på min ryg. Det er nemmest når man har en hjælper, så Birgitte lokkede Duchesse. I starten var hun lidt forsigtig, men eferhånden blev hun mere modig.
Hun fandt hurtig ud af hvad øvelsen gik ud på og kunne hoppe op selv på kommando og jeg kunne begynde at bevæge mig og forhåbentlig ende med at rejse mig helt op.
Derudover trænede vi bl.a. følge en target med en pind med en godbid inde i. Rydde op, hvilket var svært, når Duchesse ikke vil hente ting, men det lykkedes da at få hende til at hente et par af tingene.
Det var Emilie, der var træner og her viser hun kontakt med Salsa. Duchesse og Salsa blev hurtig legekammerater, desværre fik jeg ikke taget nogle billeder af de to tøser sammen.
Om lørdagen stod det ned i stænger fra morgenstunden, men heldigvis kunne vi være inde i hallen og da det var HTM der var på programmet, passede det fint, så kunne vi bedre høre musikken. Anja underviste i fri ved fod og viste de andre HTM-positioner.
Vi fik vist alle sammen nogle gode råd til at blive bedre. Om eftermiddagen stod den på tricks og da hundene var trætte sluttede Anja med at vise sit eget HTM-program til musikken fra Avatar.
Søndag stod i rallyens tegn og igen var vi heldige, nu skinnede solen og vi kunne være ude på træningspladsen. Vi blev delt op i 2 hold - begyndere og champion (der var ingen deltager i øvet og ekspert).
Her var det Katrine som underviste og begynderne skulle gå banen 2 og 2 hvor man skiftedes til at være "hund". En rigtig god måde at lære at se øvelserne fra hundens side. Vi andre trænede de championøvelser vi havde mest brug for.
Jeg tog hjem efter frokost, så jeg også lige kunne nå at spise sammen med Jens, som havde passet de andre hunde.
De tilbageblevne skulle spille rally-banko og prøve at gå en hel bane, som Katrine så ville bedømme.
Det var en super god camp, som jeg kan anbefale at deltage i til næste år. Forplejningen var også helt i top. På onsdag, torsdag og fredag skal vi igen på camp, denne gang på "holiday on nose". Programmet består af spor, feltsøg og lugtdiskriminering.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar