God rejse Nicole

I fredags måtte vi sende Nicole på sin sidste rejse over regnbuebroen.

Om morgenen slingrede hun lidt på sine bagben, da hundene gik deres lille morgentur på vores markvej. Om formiddagen "tussede" hun rundt og vi bemærkede ikke noget, så efter frokost puttede vi hundene i bilen og kørte til stranden, som vi ofte gør, for at gå en tur og hygge os med en kop kaffe.
Da Nicole hopper ud af bilen, nærmest falder hun på sine bagben, og Jens vil blive ved bilen mens de andre hunde får deres gåtur, men Nicole vil med og kommer i snor, og det går fint nu, hvor hun bare går lidt langsomt. På tilbagevejen bliver hun sluppet, det går fint, men så kommer der lige en måge flyvende, og da en af Nicoles fornemste opgaver er at holde stien fri for fugle, sætte hun efter den som hun plejer. Hun falder og igen er det ligesom hun "mister" sine bagben, de nærmest slæber efter hende, uden hun tilsyneladende har ondt. Igen kommer hun i snor og igen går det fint i det langsomme tempo.
Vi kommer tilbage til bilen, drikker vores kaffe mens alle hundene søger lidt mad på græsset. Efter at have snakket lidt frem og tilbage bliver vi enige om at tage den tunge vej til dyrlægen direkte fra stranden. Jeg har hele tiden sagt, at når hun ikke længere kan følge med flokken, er det slut, og det må vi erkende, at hun ikke kan mere.

Nicoles store passion har altid væres agility. Det var ikke altid det gik så godt, men det gik stærkt og hun har lagt mange agilitybaner ned i tidens løb. Hun endte dog med at løbe i klasse 3 dog ikke at blive champion, men hun havde det sjovt.

Til gengæld blev hun lydighedschampion, selvom hun syntes livet var for kort til lydighed, så jeg lovede hende at hun slap for lydigheden bagefter, hvilket jeg selvfølgelig har holdt.

Til gengæld syntes hun at rally-lydighed var sjovt. Her måtte jeg rose hende og snakke og der var mange forskellige øvelser, men ikke så lange passager med fri ved fod. Hun blev rally-champion efter hun var fyldt 14 år. Sejt.

Hun deltog også i den første dogdancing konkurrence i Danmark i 2005 og nogle stykker mere. Vi opnåede ikke de store resultater, men Nicole hyggede sig og har altid elsket at lave tricks.

Nicole elskede at bade, være i naturen og være sammen med familien. Hun var en speciel hund, der altid viste hvad vi ville og hvad vi tænkte. Selvom hun ofte stressede, når hun var ude, var hun rolig og velafbalanceret herhjemme. Hun var huset dronning og overhoved i hundeflokken, som hun styrede med "hård" pote.

Hun vil altid være savnet og husket, min første, smukke og mest fantastiske border collie.

God rejse til de evige agilitybaner, hvor man må løbe så fjollet man vil. Hun blev 14 år, 3 måneder og 22 dage.