søndag den 8. august 2010

Duchesse på Skue i Vordingborg

Kitt havde lokket mig med til skue ved Gåsetårnet i Vordingborg. Fint hundevejr - skyet men alligevel ca. 20 grader. Vi havde været til ringtræning nogle gange i håb om at kunne begå os blandt profferne. Der er dejligt rundt om Gåsetårnet med mange store græsplaner, hvor man kan gå nogle gode ture.

Men inden skal man så gruelig meget igennem. Duchesse elsker at bade og svømme, men det med at blive vasket, er noget opreklameret skidt.

Kitt og Silas var første hund (hvalp) på dagen og de klarede der rigtig fint og fik nogle pæne kommentarer og SL.

Her er det blevet Duchesses tur og hun opførte sig eksemplarisk. Gik pænt og præsenterede sig flot for dommeren.

Dommeren Birgit Seloy skulle selvfølgelig også se tænder. Her kunne dommeren nu godt lære noget af lydighedsfolket, hvor man lærer ikke at holde for hunden øjne, for det bryder den sig ikke om. Det gjorde Duchesse nu heller ikke og heller ikke om at blive dunket oven i hovedet, ja dommeren vil nok kalde det at klappe hende, men sådan er vi jo så forskellige. Nå hun tog det nu meget pænt - både hund og dommer.

Her står Kitt og jeg og snakker om bedømmelserne. Duchesses fik SL og hendes kritik lyder:
"Godt hoved og udtryk, velbårne ører, godt stop, korrekt bid, god hals og skulder, god kropsdybde, lidt for højt ansat hale, god pelskvalitet, sunde bevægelser, velpræsenteret."
Ja det med halen må vi arbejde på - hmmm.

Vi sluttede dagen af med en dejlig lang gåtur i skoven rundt om Det psykiatriske hospital Oringe i Vordingborg.

1 kommentar:

  1. Hej Duchesse, du ser rigtig fin ud på udstillingen, godt at du tog det så fint.Jeg kan godt forstå at du ikke gider bade i det kar, havet er bedre....
    Kæmpe kram mor Woogi og Pia

    SvarSlet