onsdag den 24. november 2010

Duchesse 1 år


I dag fylder Duchesse 1 år - stort til lykke til min lille sort/hvide hertuginde. Også til lykke til resten af Bi-kuldet - Etta, Lykke og Ozzy.

Der er sket rigtig meget i løbet af hendes første år. Hun har været til hvalpe- og unghundetræning hos Johanna og lært en hel masse sjovt men også seriøst. Hun har været på Verdensudstilling, hvor hun blev nr. 3 med en 1. præmie og på skue i Vordingborg, hvor hun vandt klassen også med en først præmie.

I sensommeren har hun været til hvalpe-agility hos Tina Mette. Super god undervisning som sædvanligt, så nu er hun rustet til at starte den egentlige træning. Vi starter i ridehus til januar og skal også på et agility unghundekursus hos Natasha.

I oktober har hun deltaget i et trick-kusus hos Silvia Trkmann, som er et fantastisk hundemenneske. God træning og mange gode ideer.

Hun har også prøvet at være på får. Først syntes hun de var meget store, men da hun opdagede, at hun kunne "koste" rundt med dem, syntes hun det var sjovt.

Vi glæder os til alle de nye udfordringer til næste år. Duchesse er en super dejlig, fræk og arbejdsglad hund.

Julestemning en måned før jul

I dag er der en måned til jul og alligevel falder julesneen hvid her i Vesterborg. Jeg har kørt bilen ned til landevejen i håb om at jeg kan komme ud i morgen tidlig selvom de ikke rydder sne. Det fyger, så hvis jeg bliver holdende nede ved huset, kan vores markvej være føget til.

Sådan så der ud, da jeg kom hjem og havelågen var næsten ikke til at åbne for sne, der var frosset fast på palen.

Mit oliventræ fyldt med sne. Jeg er spændt på om det overlever til Jens kommer hjem og kan flytte det indendørs.

Hundene syntes sneen var fantastisk dejlig og jeg tænkte at jeg kunne tage et billede til julekortet, men det var for mørkt og der kom hele tiden sne på linsen. Men hyggeligt er det, når man ikke skal ud at køre, så vi gik rundt ude langs marken, altså jeg gjorde, hundene spurtede rundt på marken og Monique var på vej over til naboen, men heldigvis tog jeg hende på fersk gerning, så hun måtte blive hjemme :-)

søndag den 21. november 2010

Rally konkurrence i Herringløse

I dag var jeg til rally konkurrence med Balou og Monique i Herringløse - indendørs med koldt alligevel. Et godt arrangement, svære baner og gode præmier.

Begge hunde deltog i championklassen. Monique måtte gerne deltage i ekspertklassen, men så ville det være uden for konkurrence, så vi valgte at prøve championklassen selvom der er nogle øvelser hun endnu ikke kan. Det gik over al forventning og hun endte med 72 point og en 2. plads.

Balou havde en af sine fjolledage og havde en fest på banen, men endte dog med 75 point og endda som 1. vinder. Det var en rigtig svær bane og selvom de ikke fik mange point, var der kun de 2 hunde, der bestod championklassen.

Tak for en dejlig dag, nu glæder vi os til årets sidste konkurrence i Sorø til december.

mandag den 25. oktober 2010

Nyt rally hyggehus

Jens har bygget et hygge-hus til når vi træner rally og vejret ikke helt arter sig og til at vi kan sidde og spise morgenmad i når solen skinner og der er vestenvind. Her holder rally-holdet house-warming med kaffe og kage. Det er nået at blive mørkt, så vi fandt stearinlys frem og foreslog Jens at han lavede strøm og varme :-) Vi har lys på banen, så vi kan træne om aftenen selvom det er mørkt.

Det går fremad, nu er der tag på.

Endelig færdig. Er der nogen, der giver en øl og en pølse med det hele, spørger Jens?

Fredag og rally holdet indtager det nybyggede hyggehus. De var næsten ikke til at få ud og træne, de ville hellere hygge.

torsdag den 21. oktober 2010

Duchesse på trick kursus

I går var Duchesse på kursus med Silvia Trkman, hvor hun skulle lære forskellige tricks. Her skal hun lære at stå på "hænder". De starter med at lære at sætte bagbenene op på noget og efterhånden skal de højere og højere op. Det kan også være en start tl A-et i agility.

Duchesse skal lære at holde om en pind og så er det meningen at de skal kunne holde om mange forskellige ting.

Elefanten, hvor de står på en balje og drejer rundt. Det giver god bagpartskontrol.


Vi sluttede af med at se Silvias 2 border collier lave en masse fantastiske tricks.
Se mange flere billeder på min hjemmeside. http://www.hundesjov.dk/galleri/duchesse_trickkursus.htm

mandag den 11. oktober 2010

Duchesse hyrder

Duchesse på hyrdekursus

Lørdag var vi sammen med Kitt og Silas oppe og hyrde får hos Camilla i Svinninge. Det var sjovt at prøve Duchesse instinkt og det lod til at være helt fint.


Først syntes hun fårene var liiidt store, men da hun opdagede at hun havde "magt" til at flytte dem blev det rigtig sjovt. Og hun demonstrede gerne at sheltier hyrder med stemmen :-).



Her viser Aussien Tip hvordan man gør, når man er en øvet hyrdehund.