søndag den 24. april 2011

Duchessse på udstilling i Næstved

I dag var Duchesse på National udstilling i Næstved i super dejligt vejr.

Hun fik en 1. præmie og en pæn kritik, men det var kun zoble sheltier der blev placereret uanset klasse og køn og så er det jo svært at være sort/hvid, jo og også blue merle og tri-color.

Dommer var Elena Yerusalimakaya far Rusland. Duchesse kritik - hun blev udstillet i junior klassen som 17. måneder:

Typical yong Bitch, good size, correct type, a little soft in back, good angulation front and roar, free movement, high neck, long enough head, good expresseion,correct ears, dark eyes, correct complete bite.


fredag den 1. april 2011

Sommerferie Camp 2011


Så har tilmeldt Duchesse til 2 af kurserne på Sommercamp 2011 hos Charlotte Lyngholm, nemlig HTM/Tricks og spor/feltsøg/lugtdiskrimination.


Se mere på Lyngholm Hundeskole www.lyngholm.com



Vi glæder os til at blive undervist af Anja Christiansen, Emile Lyngholm i HTM og tricks samt Vibeke Gyldenkærne og Charlotte Lyngholm


Vi er startet på at træne sammen med Sarah og Asta med tricks og hvad vi ellers kan finde på. Det er dejligt at være to der kan hjælpe og inspirere hinanden. Vi trænede 2 timer i går i regnvejr, så vi har bestilt godt vejr til næste gang :-)

søndag den 27. marts 2011

Sporkursus

I dag har vi været på sporkursus med Vibeke Gyldenkærne, som er elitehundefører i DcH. Kurset var arrangeret af Sydkystens Hundeskole. Vi startede med morgenmad, præsentation og teori. Hundens lugtesans, de forskellige sportyper, vindretning og en masse andet. Om formiddagen gik vi motivationsspor, så hunden fandt ud af hvad spor går ud på og selvom Duchesse kun har prøvet spor et par gange på unghundeholdet, var hun rigtig god og meget motiveret og tændt på sporet. Vi prøvede også slæbespor med kattemad i en nylonstrømpe. Det gad Duchesse til gengæld ikke. Efter en dejlig frokost skulle vi prøve slangespor og cirkelspor. Slangespor er begyndelsen til knæk og fordelen ved cirkelspor er at vi ved hvor sporet er, så vi er sikre på at hunden går det rigtig sted samt at hundene prøver alle vindretninger.
Her går Duchesse cirkelsporet. Den blå line er fastgjort til en pind i midten af cirklen, så man altid har den rigtig afstand. Det var lidt svært når der var meget sidevind, men ellers gik det rigtig fint.


Vibeke viste os hvordan man lærer hunden at opsøge sporet, men det skal vi ikke gøre før hundene er meget mere sikre. De skal starte med at kunne gå ca. 80 skridt ligeud med godbidder, før man går videre. Spor er kun for de tålmodige, men det giver pote i den sidste ende.


Vi sluttede af med et forfølgelsesspor, hvor vi gik ind i skoven og gemte os men Vibeke holdt vores hund. Hun gik med vores hund i line efter os, til den fandt os. Et sjovt spor for hunden.


Tak for et super kursus. Jeg glæder mig til vi har trænet nok til at komme på det næste kursus for øvede hunde.

mandag den 21. februar 2011

Kursus i samarbejde og tricks med Emmy

Lørdag var vi på kursus med Emmy og som sædvanligt var det sjovt og lærerigt. Emmy brugte sine egne, men også kursisternes hunde til at vise, hvordan man indlærer de forskellige øvelser.

Vi startede med samarbejde, og hvordan man kunne forbedre det. Kontakten er rigtig vigtig og have det sjovt, når man træner, for hvorfor skulle hunden ellers vælge dig i stedet for alt det uden om. Vi trænede også selvkontrol, hvor hunden måtte yde for at nyde. Den skulle vælge kontakten, før den fik adgang til belønningen, og efterhånden som den forstod meningen, skulle den udføre en og efterhånden flere øvelser, før den måtte tage den belønning som lå synligt.

Vi trænede at bruge en target stick, at dutte til den og at følge den.

Så gik vi over til tricksene og begyndte med et simpelt, nemlig twist. Hundene kunne med godbid, men så skulle vi træne godbidden væk, så den kunne det udelukkende på verbal kommando.

Duchesse kan snurre rundt begge veje på kommando, så jeg fik hjælp til et andet trick, som jeg har haft problemer med. Hun skulle dreje en halv omgang og stå foran mig med ryggen til (det er så meningen hun senere skal bakke gennem mine ben), men hun vendte sig om igen med det samme. Løsningen var en godbid lidt længere fremme, så der ikke var nogen grund til at vende sig, da belønningen jo var foran.

Vi brugte også target sticken til at få hunden til at gå rundt om den. Den skal lære begge veje og så kan man sætte det sammen på rigtig mange måder.

Efter frokost fik vi alle sammen udleveret et legetøjsgevær og så skulle vi komme med forslag til hvilke triks man kunne bruge det til og tænke over hvordan vi ville træne det.

Her står Duchesse og spørger: "Hvad skal jeg med det?" Jeg ville træne "hænderne (poterne) op eller jeg skyder". Så først skal hun lære at sidde på sin ende med løftede poter, det kræver balance og det arbejde vi på, men hun har stadig svært ved at sidde med ret ryg uden at vælte.

Her viser Beat hvordan det ser ud, når øvelsen er færdig, så mangler der bare afstanden.

Andre trænede "Bang du er død", her er det Helle og Merci.
Efter vi havde trænet lidt, samledes vi igen og fortalte, hvad vi hver især ville lave at tricks, og bagefter skulle vi gå ud og træne et af de andre forslag. Det kunne være at bruge geværet til at følge som target, gå rundt om det eller hunden bakker foran føreren mens man peger på den med geværet. Det er rigtig mange muligheder.
Tiden gik hurtig og desværre skulle Emmy gå en time tidligere end planlagt, da hun skulle dømme og deltage i en dogdancing konkurrence om aftenen. Så vi brugte den sidste time til at stille spørgsmål om indlæring af forskellige tricks, som Emmy så fortalte og viste, hvad man kunne gøre. Mit største problem er at huske alle guldkornene, men så håber jeg nogle af de andre deltager kan huske noget af det jeg ikke kan.
Tak til Emmy for et godt og inspirende kursus.

fredag den 11. februar 2011

Jaffa bliver 6 år

Til lykke med de 6 år Jaffa. Solen skinner og vi vil gå en lang tur på stranden langs Nakskov Fjord.

I aften skal vi have lagkage og der bliver selvfølgelig også en lagkage til hundene, med leverpostej og kiks.

lørdag den 22. januar 2011

Tegning af Duchesse

Nu har jeg også fået tegnet Duchesse af Majbrit Pavlak, Tegnebutikken. Som sædvanlig superflot.

Her kan du se både tegning og originalfoto. Fantastisk at kunne tegne sådan :-)). Jeg har selv fravalgt sneen i pelsen og halsbånd.



mandag den 3. januar 2011

Cheri 8 år

I dag fylder Cheri 8 år, det er utroligt så hurtig tiden går, jeg synes ikke det er længe siden Karin ringede og sagde Zofie havde fået 5 hvalpe og vi kunne få en af dem.

Vi har været en lang tur langs Nakskov Fjord i det fantastiske vejr. Sol, blå himmel, rim på træerne og næsten ingen vind. Bagefter trænede vi lidt og jeg sluttede af med en kop varm kakao mens hundene søgte lidt godbidder. En super dejlig dag.