fredag den 31. december 2010

Godt Nytår

Godt Nytår til alle. Det har været et forrygende 2010 og vi glæder os til 2011.

Underligt for første gang i 10 år ikke at skulle stå sammen med Marquis og se på Nytårs fyrværekeriet. Han elskede at SE på fyrværkeri, braget måtte man så tage med. Vi var en gang til lydighedsprøve i Hillerød og der var regatta som sluttede med fyrværkeri. Marqius var som sædvanlig helt væk i alle de flotte raketter, men heldigvis var dommeren Helga Silleman så benovet over hans reaktion, at hun ikke trak man for "nøl".

Nicole er her heller ikke mere i år, men hun var rædselsslagen for fyrværkeriet men heldigvis næsten døv til sidst. Balou er også ved at miste hørelsen, så jeg håber han ikke hører så meget i år. Monique er ikke så påvirket, da hun mest gjorde hvad Nicole syntes.

Sheltierne er heldigvis forholdsvis ligeglade. Er lidt spændt på Duchesse, da det er første gang jeg har hende en nytårsaften. Jagt og skud er hun ligeglad med, så jeg håber på det bedste.

Vi har haft en dejlig, fredelig aften med dejlig mad, god vin og hygge.

1 kommentar:

  1. Godt nytår til jer alle, håber at I kom igennem aftenen uden problemer, her var alt næsten stille. Naboen skød lidt af, men det var småting. Woogi kiggede ihvertfald på det :-)

    SvarSlet