
Kennel Foula har fået 4 lækre sort/hvide sheltiehvalpe og jeg er så heldig at kunne købe en af tæverne.
Mor: Foula's Black Blizzard Of Monty , kaldet Woogi
Far: Rikadon Toven Bi All Means, kaldet Carson.

Her er Woogi med hvalpene 2 uger gamle.
Jeg håber der bliver en lille, kvik tæve til mig. Jeg skal bruge hende til agility (vil gerne løbe lille hund) og til dogdancing og rally-lydighed. Jeg vil gerne prøve at have hvalpe om et par år, så hun må også gerne være smuk - men arbejdsgenerne er de vigtigste.
Du kan læse meget mere om hvalpene på Pias blog:
http://piashunde.blogspot.com/og jeg vil selvfølgelig også følge dem og skrive lidt om dem.
Alle hvalpene er sort/hvide, så de kommer alle sammen til at hedde noget med "bi" for 2-farvet.
Min hvalp kommer til at hedde Foula's Bi Nite - Nite er Night på amerikansk, så det udtales "By Night". I daglig tale kommer hun til at hedde Duchesse, som betyder hertuginde på fransk. Alle vores tøser har fransk navne og det skal hun selvfølgelig også have.