
Min elskede Chester
For 1 dag siden
Der var mange forskellige racer repræsenteret og hunde på næsten alle niveauer, fra kl. 1 til eliten og både DcH og DKK programmer. Vi startede med kontakt og fællesdæk, hvor vi selv valgte længde og sværhedsgrad, alt efter hvad den enkelte hund formåede.
Hunden skulle lære at følge venstre ben, altså hvis vi bevægede højre ben skulle hunden ikke foretage sig noget. Helle fandt ud af at jeg havde en for hurtig opstart og vendinger til min lille hund kunne følge med og derfor hang lidt. Jeg skulle starte op med et 1/4, 1/2 og så et helt skridt og gøre det samme i vendingerne. Jeps nu gik det meget bedre for den lille sort/hvide at følge med :-). Men ellers ros for et fint samarbejde og en glad tændt hund.
I stillingsskift har jeg kun trænet dæk-sit-dæk. Helle syntes jeg skulle vælge at bagbenene blev i positionen og det prøvede vi i de forskellige skift mellem sit, dæk og stå. Men det viste sig at Duchesse havde et naturligt mønster med at holde forbenene i positionen, så det endte med at vi trænede det i stedet for. Min største udfordring bliver sit til dæk uden at forbenene flytter sig, da hun har lært smækdæk fra lille hvalp. Nå indtil videre har vi rigeligt at træne på i de andre skift.
Om søndagen kunne vi helt frit vælge, hvilket øvelse vi ville træne og jeg har haft lidt vanskeligt ved at få Duchesse til at forstå at man ikke skal stå ved keglen i feltet, men i midten fordi hun har lært udløb til kegle i rally. Som hvalp lærte hun at stå i en hulahopring og Helle foreslog at bruge den i feltet (man kan også bruge en target), som hun havde gjort mindre, for at gøre det nemmere, når man er en lille hund (eller hvalp). Duchesse løb straks ud i ringen også da den blev lagt i feltet. Efter et par gange, fjernede Helle ringen og jeg sendte Duchesse fremad og ligeså snart hun stod hvor ringen havde ligget - klik og stor fest. Vi sluttede af med at ringen igen lå i feltet, så hun fik et par nemme succeser. Jeg tror ikke der går mange forsøg, før hun har helt check på feltet, så skal vi bare huske også at træne udløb til kegle en anden dag, indtil hun er stensikker på begge øvelser.
Vi var flere, der gerne ville se indlæring af næseprøven og her viser Helles egen hund, hvordan man gør. Der er lagt en 6-7 små godbidder rundt om i bunken for at lære hunden at slå næsen til og den pind med vores fært ligger ovenpå en godbid og når hunden tager den godbid, klik og beløn evt. også fra hånden. Men ros behersket - ingen fest for det er en rolig øvelse.
Det foregik på Hotel Sakskøbing, hvor der blev serveret en dejlig morgenmad med hjemmebagte boller, yoghurt og smoothie samt juice fra Claus Meyrs frugtgård på Lilleø. Vi skulle være der ca. 5.30, da udsendelsen starter kl. 6, så det tidligt op. Selv hundene syntes det var tidligt og gik i "seng" igen men jeg var i bad :-)
Nougat kan en masse tricks, alm lydighed, kan hyrde lidt og har lært en smule agility. Nu skal