DM i rally

Søndag var vi til DM i rally-lydighed. Balou var udtaget i champion klassen og Monique i ekspert klassen. Vi mødtes ved færgen kl. 7 med Sabine, Tina og Susanne samt deres hunde. Vi spiste fælles morgenmad med nybagt brød, ost og syltetøj. Rigtig hyggeligt.

Skiltet var dommer Pia Johnsens påfund, så kom ikke og sig der ikke er humor til DM :-)

Her er et kig ud over pladsen. Det blev holdt i Svenborg på Landsstævnepladsen. Det er lidt svært at se, men banerne var nede i et "hul" med græsskråninger hele vejen rundt.

Vi startede med indmarch i kredsrækkefølge og når man har prøvet DcH's DM med fanebærere og en garde forest, kan man kun smile lidt af kreds 3 påfund. Forest gik der en med en kappe af "dannebrog" og der var en der sang, vist en DM sang som jeg tror nogen havde fået udleveret. Vi havde dog alle fået flag vi kunne vifte med. Lidt tamt men også en sjov og anderledes oplevelse.

Der var 2 baner og på "vores" bane startede vi med Frank Kuhfeld som dommer og med ekspertklassen, hvor Monique var udtaget.
Hun var helt oppe og ringe inden det blev vores tur, så jeg måtte gå rundt med hende for at hun ikke skulle gø så meget. Hun gik rigtig flot og kom på en 3. plads efter første bane og var dermed udtaget blandt de 10 bedste til næste bane med 97 point. Sejt!

Her er hun på vej over springet mens Frank ser om vi gør det ordentligt. På næste bane var Pia Johnsen dommer. Der var gået en del timer og vi havde været oppe og nede af græsskråningen nogle gange for at lufte, så Monique var træt i sine bagben. Hun var på igen og ville gerne have en "tur" til på banen og det gik også helt fint i starten, men der var rigtig mange "sit", så efterhånden kneb det for de gamle ben. Der var 2 spring og da hun skulle over flyvet, ramte hun det med neglene, men det væltede ikke. Hun fik 85 point

Hun sluttede med en 6. plads og 91 point i gennemsnit. Jeg er rigtig godt tilfreds med en gamle tøs på godt 13 år.

Balou skulle op i champion klassen, hvor der både er højre og venstre handling, hvilket han ikke har problemer med, da han også har gået HTM, men der var et par øvelser han ikke kunne og selvfølgelig skulle de være med til et DM. Bakke 3 hundelængder foran fører viste jeg han ikke kunne og brugte derfor ikke tid på at prøve at få ham langt ud. Han gik rimelig fint på første bane og var pænt koncentreret. Desværre endte vi med "ikke bestået" da jeg så usandsynlig dum at gå forbi et skilt. ØV ØV ØV, tænk at lave sådan en fejl - SURT, men det kan Balou jo ikke gøre for.

Her har Frank lige fortalt mig om min fadæse. Alle championdeltagere fik en tur mere uanset resultat, da vi kun var 9 der deltog. Ikke fordi vi kunne gøre så meget ved vores placering, så er det jo god træning og Balou var i hvert fald ikke træt.

Vi var sidste hund og Balou var nu blevet i fjollehumør, så han levede fuldt ud op til sit kælenavn "Balou-Ballade" og fjollede det meste af banen rundt, men han havde en fest og vi endte selvfølgelig på en 9. plads med IB (ikke bestået), men det var også en rigtig svær bane og det endte faktisk med at 4 ud af de 9 deltagere fik IB.

Da præmieoverrækkelsen var ved at være slut begyndte det at styrte ned. Heldigvis havde jeg pakket teltet sammen, men vi nåede alligevel at blive drivvåde og det gjorde det ikke bedre at min bil var kørt fast på skråningen. Heldigvis var Tina, Sabine, Susanne og Knud klar til at skubbe, så det gik ret nemt med at få den ud. Tusind tak for hjælpen.

Vi nåede færgen kl. 18 og sluttede med hjemmebagt kage, kaffe og en superlækker frisk æblejuice fra en lokal gård på Lolland.
Alt i alt en dejlig dag med godt hundevejr, et vellykket arrangement og megen hygge.

God rejse Nicole

I fredags måtte vi sende Nicole på sin sidste rejse over regnbuebroen.

Om morgenen slingrede hun lidt på sine bagben, da hundene gik deres lille morgentur på vores markvej. Om formiddagen "tussede" hun rundt og vi bemærkede ikke noget, så efter frokost puttede vi hundene i bilen og kørte til stranden, som vi ofte gør, for at gå en tur og hygge os med en kop kaffe.
Da Nicole hopper ud af bilen, nærmest falder hun på sine bagben, og Jens vil blive ved bilen mens de andre hunde får deres gåtur, men Nicole vil med og kommer i snor, og det går fint nu, hvor hun bare går lidt langsomt. På tilbagevejen bliver hun sluppet, det går fint, men så kommer der lige en måge flyvende, og da en af Nicoles fornemste opgaver er at holde stien fri for fugle, sætte hun efter den som hun plejer. Hun falder og igen er det ligesom hun "mister" sine bagben, de nærmest slæber efter hende, uden hun tilsyneladende har ondt. Igen kommer hun i snor og igen går det fint i det langsomme tempo.
Vi kommer tilbage til bilen, drikker vores kaffe mens alle hundene søger lidt mad på græsset. Efter at have snakket lidt frem og tilbage bliver vi enige om at tage den tunge vej til dyrlægen direkte fra stranden. Jeg har hele tiden sagt, at når hun ikke længere kan følge med flokken, er det slut, og det må vi erkende, at hun ikke kan mere.

Nicoles store passion har altid væres agility. Det var ikke altid det gik så godt, men det gik stærkt og hun har lagt mange agilitybaner ned i tidens løb. Hun endte dog med at løbe i klasse 3 dog ikke at blive champion, men hun havde det sjovt.

Til gengæld blev hun lydighedschampion, selvom hun syntes livet var for kort til lydighed, så jeg lovede hende at hun slap for lydigheden bagefter, hvilket jeg selvfølgelig har holdt.

Til gengæld syntes hun at rally-lydighed var sjovt. Her måtte jeg rose hende og snakke og der var mange forskellige øvelser, men ikke så lange passager med fri ved fod. Hun blev rally-champion efter hun var fyldt 14 år. Sejt.

Hun deltog også i den første dogdancing konkurrence i Danmark i 2005 og nogle stykker mere. Vi opnåede ikke de store resultater, men Nicole hyggede sig og har altid elsket at lave tricks.

Nicole elskede at bade, være i naturen og være sammen med familien. Hun var en speciel hund, der altid viste hvad vi ville og hvad vi tænkte. Selvom hun ofte stressede, når hun var ude, var hun rolig og velafbalanceret herhjemme. Hun var huset dronning og overhoved i hundeflokken, som hun styrede med "hård" pote.

Hun vil altid være savnet og husket, min første, smukke og mest fantastiske border collie.

God rejse til de evige agilitybaner, hvor man må løbe så fjollet man vil. Hun blev 14 år, 3 måneder og 22 dage.

Duchesse på Skue i Vordingborg

Kitt havde lokket mig med til skue ved Gåsetårnet i Vordingborg. Fint hundevejr - skyet men alligevel ca. 20 grader. Vi havde været til ringtræning nogle gange i håb om at kunne begå os blandt profferne. Der er dejligt rundt om Gåsetårnet med mange store græsplaner, hvor man kan gå nogle gode ture.

Men inden skal man så gruelig meget igennem. Duchesse elsker at bade og svømme, men det med at blive vasket, er noget opreklameret skidt.

Kitt og Silas var første hund (hvalp) på dagen og de klarede der rigtig fint og fik nogle pæne kommentarer og SL.

Her er det blevet Duchesses tur og hun opførte sig eksemplarisk. Gik pænt og præsenterede sig flot for dommeren.

Dommeren Birgit Seloy skulle selvfølgelig også se tænder. Her kunne dommeren nu godt lære noget af lydighedsfolket, hvor man lærer ikke at holde for hunden øjne, for det bryder den sig ikke om. Det gjorde Duchesse nu heller ikke og heller ikke om at blive dunket oven i hovedet, ja dommeren vil nok kalde det at klappe hende, men sådan er vi jo så forskellige. Nå hun tog det nu meget pænt - både hund og dommer.

Her står Kitt og jeg og snakker om bedømmelserne. Duchesses fik SL og hendes kritik lyder:

"Godt hoved og udtryk, velbårne ører, godt stop, korrekt bid, god hals og skulder, god kropsdybde, lidt for højt ansat hale, god pelskvalitet, sunde bevægelser, velpræsenteret."

Ja det med halen må vi arbejde på - hmmm.

Vi sluttede dagen af med en dejlig lang gåtur i skoven rundt om Det psykiatriske hospital Oringe i Vordingborg.