mandag den 22. marts 2010

Rally konkurrence lørdag den 20. marts


I lørdags var vi til rally konkurrence i silende regnvejr i Mørkøv. Jeg har tit undret mig over man betaler en mindre formue for at køre over 300 km frem og tilbage og gå rundt i regnvejr og blive drivende våd i stedet for at blive hjemme i varmen - men det bliver jo også kedeligt :-)

Jeg havde de 3 gamle med i ekspertklassen. Balou manglede kun 1 "pind" for at blive champion, men han gad ikke sidde på ærespladsen, så det kostede os championatet - vi fik 85 point (nr. 6) og det koster 10 point at miste ærespladsen sååå. Monique synes heller ikke om at sidde og fik 86 point og blev nr. 5 ØV. Nicole var til gengæld en stjerne og fik 97 point og blev 1. vinder. YES.
Det er Nicoles 2. pind i ekspertklassen, så nu skal vi finde en anden dommer end Frank for at hun kan blive champion.

Jeg havde dannet hold sammen med Susan og Easy, der var oppe i begynderklassen og fik 97 point. Dermed blev vi nr. 2 i holdkonkurrencen. Der var rigtig mange dejlige præmier og lodtrækning på startnumrene inden vi gik hjem

søndag den 14. marts 2010

Duchesse til hvalpetræning

Duchesse går til hvalpetræning hos Johanna sammen med bl.a. sin kuldsøster Etta.

Herover øver de startindlæring til feltet. De skal gå ind i hulahopringen og stå og efterhånden øger man afstanden og sætter kegler rundt om inden man erstatter ringen med feltet.

De træner smæk-dæk og for at få hvalpene til at lære at dække i bevægelse, skal de springe over benet og lande i en dæk.

Duchesse synes denne øvelse er rigtig sjov og er hurtig til at finde ud af at dække, når hun er kommet over benet.





Se hvor fint jeg dækker!



Efter træningen får Duchesse og Etta lov at lege, og det går ikke roligt for sig :-)

fredag den 12. marts 2010

Tegninger af Marquis og Cheri


Så har jeg fået de sidste 2 tegninger Majbritt Pavlak - Tegnebutikken har tegnet og som sædvanlig er de meget smukke. Når Duchesse bliver lidt ældre skal hun også tegnes.

Tegningen af Marquis betyder selvfølgelig ekstra meget for mig og har da også fået en "æresplads" på væggen.

Duchesse har været med hvalpeholdet i svømmehallen og jeg havde fået en af de andre kursister til at tage en masse billeder - troede jeg. Desværre har hun ikke trykket hårdt nok på udløserknappen, så da jeg kom hjem og skulle se alle billederne, var der ingen ØV. Vores træner har taget et par stykker, men kan ikke finde sit kabel til kameraet. Håber dog hun finder det, så jeg kan få dem.